Tanker ved sæsonstart efterår 2021
Corona hensyn:
Med de lave smittetal, få COVID-19 patienter indlagt og flertallet af den voksne del af befolkningen vaccineret med to stik er corona ikke længere en alvorlig samfundsmæssig epidemi.
Derfor har Sundhedsstyrelsen:
- fjernet afstandskravene i det offentlige rum
- fjernet grænsen for hvor mange man må være til et arrangement
Det er desuden muligt at synge sammen, uden behov for at man holder ekstra afstand.
Det er stadig sund fornuft
- at blive hjemme hvis man føler sig syg
- at spritte af og vaske hænder
- at formindske fysisk kontakt
Og så glæder vi os til et normalt liv med glædeligt samvær om dans og musik og fællessang, alt sammen i trygge rammer.
De bedste laugshilsener
Jakob Frandsen
Formand for Aalborg Danse- og Spillemandslaug